Ingeniørpraktikant til Broer og Konstruktioner til SYSTRA
Århus, Horsens, København, DK
Nye muligheder forude! Bliv en del af vores team, når vi forenes med SYSTRA Group. Atkins Danmark er blevet opkøbt af SYSTRA Group, hvilket åbner døre til nye muligheder.
Ingeniørpraktikant med specialeretning for bærende konstruktioner, søges til afdelingen Broer og Konstruktioner
Er du på udkig efter et praktiksted, hvor du får indblik i arbejdet som rådgivende ingeniør og mulighed for at arbejde selvstændigt inden for dit faglige interesseområde? Så læs videre her ...
SYSTRA Danmark løser rådgiverprojekter inden for transport, it, miljø og byudvikling. Vi er med fra de helt tidlige planlægningsfaser på mange af tidens samfundsvigtige projekter. Af de større opgaver kan vi nævne Ny Jernbane over Vestfyn og Udvidelse af Hillerødmotorvejen.
Vi arbejder foruden bro-, vej-, bane- og miljøområdet og også med at udvikle digitale services til store offentlige og private virksomheder. Mange af vores projekter er multidisciplinære og kræver derfor et stærkt samarbejde på tværs af fagområder og afdelinger.
Del af et stærkt hold af brofaglige kolleger
Broer og Konstruktioner tæller 48 rådgivere, ingeniører, geoteknikere og projektledere med et stærkt fagligt og socialt fællesskab lokaliseret henholdsvis i Ørestad, Aarhus og Horsens. I afdelingen arbejder vi med design, projektering, tilsyn, byggeledelse samt drift og vedligeholdelse af broer, tunnelkonstruktioner, havne, geotekniske konstruktioner m.m.
Vil du være vores nye praktikant?
Lige nu søger vi én praktikant i afdelingen Broer og konstruktioner for foråret 2024.
Vi forestiller os, at du kan lide at arbejde med struktur, du har gåpåmod og lyst til at lære i et stærkt fagligt og socialt fællesskab og ikke mindst at du har interesse og nysgerrighed inden for et eller flere af de følgende områder:
- Brodesign og -renovering
- Drift og vedligehold af bro- og anlægskonstruktioner
- Klimatilpasning og bæredygtigt projektering
- Udarbejdelse af udbudsmateriale for bro- og anlægskonstruktioner
- Tilsyn af anlægskonstruktioner
Vi ønsker, at vores praktikant på lige fod med vores andre medarbejder indgår i teamet og bidrager til et lærerigt og rart miljø, hvor vi hjælper hinanden. I samarbejde med din kontaktperson lægger vi en mere detaljeret plan for dit forløb og din praktikperiode og alt efter dine ønsker og de projekter vi har i afdelingen, er der mulighed for at redigere planen undervejs.
Dit arbejdssted vil være på vores kontor i Horsens eller Ørestad.
Er det noget for dig?
Hvis SYSTRA lyder som et praktiksted for dig, så send os en kort ansøgning og dit cv.
Vi kigger løbende ansøgningerne igennem, så det er bare at komme til tasterne. Nærmere tidspunkt for praktikperiode vil være efter aftale. Læs mere og ansøg her.
Hos Atkins Danmark, som nu er en del af SYSTRA familien, forpligtiger vi os til at fremme et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtiden og udnytte den kollektive styrke i vores forenede teams."
Vi tilbyder
Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden.
SYSTRA tilbyder dig et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder. Samtidig bliver du klædt på til arbejde med nogle af verdens førende eksperter både i Danmark og i udlandet. Vi er nu i en meget ekspansiv fase, hvilket betyder, at du som medarbejder kan være med fra starten og være med til at forme forretningen. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og sjovt arbejde i lokale projekter samt mulighed for at deltage i internationale projekter.
Vil du også være med på SYSTRAs rejse fremad og skabe fremtidens infrastruktur? Send dit CV og ansøgning til os allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Om SYSTRA
SYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som jernbaner, vej, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse og digitale. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 10.000 medarbejdere i 80 lande. Vi har mere end 1000 medarbejdere i Norden.
I SYSTRA Danmark er vi ca. 400 projektledere, rådgivere og specialister, som siden 2007 har arbejdet for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Vi har lokale kontorer i København, Albertslund, Aarhus, Esbjerg og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.
Vi har været involveret i flere projekter, hvoraf de største er totalrådgiver på Ny jernbane over Vestfyn, teknisk rådgivning til DSB's automatiseringsprojekt og til Banedanmarks elektrificeringsprojekt, udvidelse af Øresundsmotorvejen samt projektering af forskellige letbane- og metroprojekter for Metroselskabet.