Erfaren jurist med forretningsforståelse og pragmatisk tilgang

Country/Region:  DK
Field:  Business Development, Tendering, Marketing & Commu
Location: 

Copenhagen, DK

Type of Contract:  Permanent
Level of experience:  02-05 years
Job number: 

Kan du forklare juridiske sammenhænge på en enkel og forståelig måde? Navigerer du nemt gennem ABR18-regelsættet? Forstår du at finde en god vægtning mellem det juridiske og kommercielle for at opnå en balance, som virker både forretningsmæssigt og juridisk? Og har du lyst til - i tæt samarbejde med resten af virksomheden – at være med til at skabe bæredygtige infrastrukturløsninger, der understøtter et dynamisk samfund?

 

Om jobbet

Vi søger en erfaren kollega med lyst til at bistå med alle faser af contract management i en teknisk og videnbaseret rådgivervirksomhed. Som en del af vores Business Development afdeling og med reference til afdelingschefen kommer du til at arbejde på tværs af hele organisationen i Danmark med regelmæssig kontakt med kunder og samarbejdspartnere samt stå for koordinering med koncernen inden for det juridiske område. Dit fokusområde bliver udarbejdelse og godkendelse af kontrakter, hjælp til projektlederne med løbende vurdering af kontraktvilkår, kundehåndtering samt generel håndtering af ’claims’-sager.

 

Hos os får du et selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at samarbejde med gode og engagerede kolleger både internt i afdelingen – hvor vi er 6 kolleger med forskellige profiler og ansvarsområder – og i et bredt fagligt miljø på tværs af organisationen.

 

Der er mulighed for, at jobbet kan være enten fuldtid eller deltid.

 

Om dig

Med din stærke juridiske faglighed, forretningsforståelse og pragmatiske tilgang evner du at gå forrest og tage ansvar for at navigere organisationen udenom og gennem juriske udfordringer.

 

Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. har en anden juridisk baggrund eller relevant erfaring fra lignende stillinger Du har erfaring med kontrakthåndtering, gerne fra tidligere at have arbejdet i rådgiverbranchen.

 

Du kommer til at have mange bolde i luften, og det ligger derfor naturligt for dig at prioritere og strukturere dine opgaver samtidig med, at du bevarer overblikket og har sans for detaljen. Du er omhyggelig og analytisk i det forberedende arbejde, så alle aspekter er med fra begyndelsen, og alle krav, behov og ønsker behandles på en troværdig, koordineret og overbevisende måde.

 

Samarbejdet med organisationen er centralt, og du vil løbende sparre om juridiske og kommercielle aspekter på tværs af afdelingerne. Og her vil du få gavn af at forklare og præsentere komplicerede sammenhænge på en enkel og inspirerende måde.
 

Du får ansvar for juridisk rådgivning på tværs af afdelingerne og ansvar for det juridiske samarbejde med kunder og eksterne samarbejdspartnere. Det er også dig som sørger for, at organisationen er opdateret i forhold til relevant lovgivning, herunder ABR18, udbudsloven og relevante EU-direktiver.

 

Samtidig er du med til at sikre, at vores veletablerede processer bliver fulgt – og efter behov bidrage til at de forbedres.

 

Du vil primært arbejde på dansk og engelsk, men du vil også få berøring med norsk og svensk.

 

Og sidst men ikke mindst, lægger du vægt på et godt kollegialt samarbejde med stor videndeling og erfaringsudveksling.

 

Et stærkt kollegialt miljø og en fleksibel arbejdsplads

På vores kontorer arbejder vi i åbne lokaler med direkte adgang til ledere og kolleger. Her vil du være omgivet af kompetente og engagerede kolleger, som du vil kunne sparre med, og som vil hjælpe dig godt i gang i jobbet. Dertil tilbyder vi fleksibilitet i form af mulighed for hjemmearbejde under tilgangen, at hvis det passer godt for dig, dine opgaver, dit team og evt. eksterne aftaler, at du arbejder hjemme, så passer det også for SYSTRA.

 

Du får et job med ansvar og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver – ligesom du får gode muligheder for selv at sætte retningen for din egen udvikling i SYSTRA. Vi har en aktiv personalepolitik, som understøtter din udvikling, og vi tilbyder attraktive løn og ansættelsesvilkår med fokus på en god balance mellem arbejde og fritid.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du synes, at det lyder interessant og gerne vil høre mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Business Development, Maria Virklund, tlf.: 26 37 63 40, e-mail: mvirklund@systra.com. Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt cv og anden relevant dokumentation. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så kom gerne til tasterne allerede nu. 

 

Vi tilbyder

Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden.

SYSTRA tilbyder dig et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder. Samtidig bliver du klædt på til arbejde med nogle af verdens førende eksperter både i Danmark og i udlandet. Vi er nu i en meget ekspansiv fase, hvilket betyder, at du som medarbejder kan være med fra starten og være med til at forme forretningen. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og sjovt arbejde i lokale projekter samt mulighed for at deltage i internationale projekter.

Vil du også være med på SYSTRAs rejse fremad og skabe fremtidens infrastruktur? Send dit CV og ansøgning til os allerede i dag. 

 

Om SYSTRA

SYSTRA er en af verdens førende ingeniør- og rådgivervirksomheder specialiseret i løsninger indenfor mobilitet.

 Som en del af SYSTRA Group er vi mere end 10.000 rådgivere på verdensplan. I Danmark har vores 350 projektledere, rådgivere og specialister de sidste 50 år arbejdet for at skabe, designe og sikre intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker et velfungerende og dynamisk samfund.

 

Vi løser opgaver inden for vej, broer og konstruktioner, trafik- og byudvikling, bane, miljø, GIS, energi og projektledelse med lokale kontorer i København, Aarhus, Horsens og Esbjerg. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.

 

Vores mangfoldighed er en styrke, både for vores trivsel og for at vi sammen kan skabe de bedste løsninger på fremtidens problemer. Derfor opfordrer vi alle med de relevante kompetencer og engagement til at søge vores stillinger. Læs mere om SYSTRA på systra.com/denmark