Fagleder til vejafvanding
Copenhagen, DK
Vil du være med til at drive vores projekter, opbygge vores voksende vandgruppe og hjælpe os i retning af endnu mere fokus på bæredygtighed og klimatilpasning, så glæder vi os til at høre fra dig.
Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden.
SYSTRA tilbyder dig et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder. Samtidig bliver du klædt på til arbejde med nogle af verdens førende eksperter både i Danmark og i udlandet. Vi er nu i en meget ekspansiv fase, hvilket betyder, at du som medarbejder kan være med fra starten og være med til at forme forretningen. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og sjovt arbejde i lokale projekter samt mulighed for at deltage i internationale projekter.
Vand i SYSTRA Danmark
I SYSTRA er vi en af Danmarks førende infrastrukturrådgivere inden for bane og vej. I afdelingen Miljø, vand og landmåling arbejder vi både med afvanding på store og komplekse infrastrukturprojekter, men i lige så høj grad på egne projekter for danske forsyninger, kommuner og udviklere. Gruppen er vækstet de seneste år, og vi ønsker at få flere med ombord i vores dejlige arbejdsfællesskab.Vi er optaget af perspektiverne i grøn omstilling og tilpasningen af fremtidens samfund ved bl.a. klimatilpasning. Sammen med vores kunder vil vi løfte vores rådgivning. Vi arbejder tværfagligt og tæt sammen med vores kollegaer på tværs af afdelinger.
På infrastrukturprojekter finder vi løsninger ved både nyanlæg og renoveringer. I øjeblikket arbejder vi eksempelvis med Ny Bane over Vestfyn, Sporfornyelse på strækningen mellem Svanemøllen og Hillerød, Østbanen og mange flere.
Miljø, vand og landmåling er en landsdækkende afdeling, opdelt i 4 grupper, hvor du vil blive tilknyttet vand. Vi har kontorer i Ørestad, Horsens og Aarhus. Vi er en nyere afdeling, og i vores voksende afvandingsgruppe er der fart på med løsning af opgaverne, og har brug for flere energiske og initiativrige kollegaer for at kunne følge med efterspørgslen. Måske vil du være med på rejsen?
Vi søger dig, der
- Er uddannet ingeniør, eller anden relevant uddannelse inden for anlæg og infrastruktur.
- Har erfaring med projektering af afvanding vejprojekter/anlægsprojekter.
- Enten har erfaring som fagleder eller har lyst til at træde ind i rollen som fagleder
- Har erfaring med hele processen fra skitse til entreprenørudbud
- Har et åbent sind, og lysten til at indgå og være med til at drive en gruppe i udvikling
Som fagleder bliver du afdelingens faglige fyrtårn inden for vejafvanding, og du skal have lyst til en rolle hvor rådgivning og sparring med kolleger fylder en del.
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Gruppeleder Henrik Sjøstedt på tlf: 53 32 33 32
Vil du også være med på SYSTRAs rejse fremad og skabe fremtidens infrastruktur? Send dit CV og ansøgning til os allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Vi tilbyder
Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden.
SYSTRA tilbyder dig et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder. Samtidig bliver du klædt på til arbejde med nogle af verdens førende eksperter både i Danmark og i udlandet. Vi er nu i en meget ekspansiv fase, hvilket betyder, at du som medarbejder kan være med fra starten og være med til at forme forretningen. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og sjovt arbejde i lokale projekter samt mulighed for at deltage i internationale projekter.
Vil du også være med på SYSTRAs rejse fremad og skabe fremtidens infrastruktur? Send dit CV og ansøgning til os allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Om SYSTRA
SYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som jernbaner, vej, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse og digitale. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 10.000 medarbejdere i 80 lande. Vi har mere end 1000 medarbejdere i Norden.
I SYSTRA Danmark er vi ca. 400 projektledere, rådgivere og specialister, som siden 2007 har arbejdet for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Vi har lokale kontorer i København, Albertslund, Aarhus, Esbjerg og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.
Vi har været involveret i flere projekter, hvoraf de største er totalrådgiver på Ny jernbane over Vestfyn, teknisk rådgivning til DSB's automatiseringsprojekt og til Banedanmarks elektrificeringsprojekt, udvidelse af Øresundsmotorvejen samt projektering af forskellige letbane- og metroprojekter for Metroselskabet.