Geoteknisk Projektleder

Country/Region:  DK
Field:  Engineering
Location: 

Copenhagen, DK

Type of Contract:  Permanent
Level of experience:  05-10 years
Job number: 

 

 

Ethvert anlægsprojekt hviler på solide geotekniske undersøgelser og fundamenter. I SYSTRAs Geotekniske gruppe leverer vi den rådgivning der er fundamentet for de store infrastrukturprojekter. Gruppen vokser, og vi søger nu en projektleder med flere års erfaring til vores kontor i Aarhus, Horsens eller Ørestad. Lige nu arbejder vi blandt andet på udvidelsen af Øresundsmotorvejen, forlængelsen af Hillerødmotorvejen og den ny højhastighedsbane over Vestfyn. Derudover har vi mange forskellige opgaver for både private og offentlige bygherrer.

 

Som Projektleder bliver du en del af geoteknikgruppen i afdelingen for Broer & konstruktioner hvor det bliver din opgave at være et bærende element for koordineringen af forskellige projekter med geoteknisk- og konstruktionsteknisk karakter. Du vil få til opgave at bidrage i ressourceallokeringen, udarbejdelse af tidsplaner samt opfølgning på en række mindre og større projekter. Vi har allerede mange specialister, som du kan sparre med i forhold til udarbejdelse af og opfølgning på blandt andet tidsplaner. I det daglige arbejde vil du indgå i en projektgruppe, hvor du både vil få ansvaret for egne projekter, ligesom du vil skulle yde sparring og støtte for gruppens kolleger.

Gruppen består af en bred fordeling af kompetencer og anciennitet og spænder således fra nyuddannede til +30 års erfaring. Der vil derfor være rig mulighed for både at lære og lære fra sig i det daglige arbejde.

 

I Broer & konstruktioner er vi 48 medarbejdere der blandt andet arbejder med projektering af geotekniske konstruktioner, brofundamenter, støttevægge, pælefundamenter, dæmninger, vindmøllefundamenter og byggegruber. Vi udarbejder geotekniske undersøgelsesrapporter, projekterer alle slags geotekniske konstruktioner samt yder rådgivning i alle faser inden for broer og anlægskonstruktioner på såvel nye anlæg som renovering og ombygning.

 

Udviklingsmuligheder i et fleksibelt arbejdsmiljø
I SYSTRA får du et spændende og udfordrende job, hvor du kommer til at spille en central rolle på nogle af vores samfundsvigtige projekter. Du kommer til at få din daglige gang på et af vores kontorer i Aarhus, Horsens eller Ørestad. Her får du engagerede og rare kolleger med et meget højt fagligt niveau. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, ansvarlighed og samarbejde mellem erfarne kolleger. Vi har en personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling, og vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

SYSTRA Danmark er en del af en stor international koncern med over 10.000 medarbejdere. Vores projekt teams spænder på tværs af landegrænser og arbejder derfor også på projekter i udlandet.

Vi forestiller os, at du har et godt kendskab til tekniske projekter, gerne med baggrund fra konstruktioner eller geoteknik. Du har gerne tidligere erfaring med ledelse af tekniske projekter med et større team.

 

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Martin Foget tlf.: +45 5251 9820

For at søge stillingen skal du blot sende dit cv. Vi vender tilbage med opfølgende spørgsmål. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så kom gerne til tasterne allerede nu. 

 

Vi tilbyder

Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden.

SYSTRA tilbyder dig et varieret arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder. Samtidig bliver du klædt på til arbejde med nogle af verdens førende eksperter både i Danmark og i udlandet. Vi er nu i en meget ekspansiv fase, hvilket betyder, at du som medarbejder kan være med fra starten og være med til at forme forretningen. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og sjovt arbejde i lokale projekter samt mulighed for at deltage i internationale projekter.

Vil du også være med på SYSTRAs rejse fremad og skabe fremtidens infrastruktur? Send til os allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.

 

Om SYSTRA

SYSTRA er en af verdens førende ingeniør- og rådgivervirksomheder specialiseret i løsninger indenfor mobilitet.

 Som en del af SYSTRA Group er vi mere end 10.000 rådgivere på verdensplan. I Danmark har vores 350 projektledere, rådgivere og specialister de sidste 50 år arbejdet for at skabe, designe og sikre intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker et velfungerende og dynamisk samfund.

 

Vi løser opgaver inden for vej, broer og konstruktioner, trafik- og byudvikling, bane, miljø, GIS, energi og projektledelse med lokale kontorer i København, Aarhus, Horsens og Esbjerg. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.

 

Vores mangfoldighed er en styrke, både for vores trivsel og for at vi sammen kan skabe de bedste løsninger på fremtidens problemer. Derfor opfordrer vi alle med de relevante kompetencer og engagement til at søge vores stillinger. Læs mere om SYSTRA på systra.com/denmark