Kommende projektleder til vand og klimasikring

Country/Region:  DK
Field:  Engineering
Location: 

Copenhagen, DK

Type of Contract:  Permanent
Level of experience:  05-10 years
Job number: 

Vil du være med til at drive vores projekter og bidrage til udvikling af vores vandgruppe? Så glæder vi os til at høre fra dig.

 

SYSTRA Danmark er en innovativ og fremadskuende rådgivnings- og ingeniørvirksomhed og vi har en stærk forpligtelse til at bidrage til bæredygtighed og miljø. I SYSTRA Danmark spiller vi en central rolle i udviklingen af de store infrastrukturprojekter både i Danmark som udlandet.

I afdelingen Miljø, Vand og Areal arbejder vi med afvanding på store og komplekse infrastrukturprojekter samt på projekter for danske forsyninger, kommuner og udviklere. Gruppen er vækstet markant de seneste år, og vi ønsker at få flere med ombord i vores gode arbejdsfællesskab.

 

Vand og klimasikring i SYSTRA Danmark

Miljø, Vand og Areal er en landsdækkende afdeling, som er opdelt i tre grupper, hvor du vil blive tilknyttet Vand. Vi er optaget af perspektiverne i grøn omstilling og tilpasningen af fremtidens samfund ved bl.a. klimatilpasning. På infrastrukturprojekter finder vi løsninger ved både nyanlæg og renoveringer. I øjeblikket arbejder vi fx på projekter som ny jernbane over Vestfyn, sporfornyelse på strækningen mellem Svanemøllen og Hillerød, udvidelse af Øresundsmotorvejen, Vartegn vandpark i Ishøj, klimasikring Horsens by via dæmning og sluse og mange flere.

Vi er en nyere afdeling, og i vores voksende vandgruppe er der fart på med løsning af opgaverne – derfor har brug for flere energiske og initiativrige kollegaer for at kunne følge med efterspørgslen.

Din rolle

Du bliver en af afdelingens drivere inden for afvanding og klimasikring. Teamet er godt kørende på området, men mangler erfaring. Vi har derfor brug for en med 5+ års erfaring, gerne med ønske om at blive projektleder eller fagleder. Du skal have lyst til en rolle, hvor rådgivning og sparring med kollegaer fylder en del.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • projektering af afløbs- og klimasikringsopgaver
  • sparring og udvikling med teamet
  • understøtte udviklingsværktøjer mv. af henhold til ønsker og kompetencer
  • bidrage til tilbudsgivning fagligt og i forhold til tidsestimering

Har du ønsker der ikke er nævnt? Dem hører vi gerne om.

 

Vi forestiller os, at du:

  • ved at vand løber nedad og har erfaring med projektering af afvandings- klimasikringsopgaver 
  • har erfaring med flere dele af processen fra tilbudsgivning, skitseprojekt til entreprenørudbud
  • har et åbent sind og lysten til at bidrage til at drive en gruppe i udvikling

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, der er førende inden for sit felt. I SYSTRA Danmark har vi fokus på personlig og faglig udvikling i et støttende arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et dynamisk team med højt til loftet og kort til beslutningerne. Vi har kontorer i Ørestad, Horsens og Aarhus, og du vil kunne arbejde fra det kontor, der passer dig bedst.

 

Ansøgning

Vil du også med på SYSTRAs rejse fremad og være med til at skabe fremtidens infrastruktur? Så send dit CV og ansøgning til os allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Henrik Sjøstedt på tlf: 53 32 33 32